Om Anne-Mette Vinter

Om

Anne-Mette Vinter er uddannet cand.it i digital design og kommunikation fra IT-Universitetet i København og har en master i portrætfotografi fra Theilgaard Academy. Hun har arbejdet med fotografi i mere end 15 år. I sit kunstneriske arbejde undersøger hun fotografiets evne til at skabe billeder, hvor tid og sted træder i baggrunden, og hvor motivet i stedet vækker genklang i følelser, stemninger og erindringer.

Portrætter med nærvær

Et godt portræt opstår, når man føler sig tryg foran kameraet. Derfor lægger Anne-Mette vægt på at skabe en afslappet ramme omkring fotograferingen, hvor du kan slippe fokus på kameraet og være dig selv. Gennem en række enkle greb hjælper hun dig med at finde ro og naturlighed foran linsen.

Målet er billeder med nærvær, autenticitet og personlighed. Inden fotograferingen tager I en dialog om dine ønsker og behov, og du er meget velkommen til at sende eksempler på billeder, du holder af. På den måde skaber I sammen et fælles udgangspunkt for portrættet.

Kontakt Anne-Mette, hvis du ønsker et portræt, der føles som dig

—————————————————————-

Fotografer, der inspirerer Anne-Mettes blik

Hellen van Meene, Sally Mann, Todd Hido, Antoine D’Agata, Nadav Kander, Joakim Eskildsen og Trine Søndergaard.